I 2026 har am-bidrag fået ekstra opmærksomhed, fordi reglerne for børn og unge er ændret. Fra og med 2026 betaler børn ikke længere am-bidrag. Du skal først betale am-bidrag fra starten af det år, hvor du fylder 18.
Denne side gennemgår, hvad am-bidrag er, hvem der betaler det, hvad det gælder for, hvad der er undtaget, og hvordan 2026-reglerne fungerer i praksis.
Hvad er am-bidrag?
Am-bidrag er en skat på 8 % af løn og anden indkomst, der er omfattet af arbejdsmarkedsbidrag. Din arbejdsgiver trækker bidraget af din løn, efter at ATP og dit eget pensionsbidrag er trukket fra, men før den øvrige skat bliver beregnet.
Bidraget går især til statens udgifter på arbejdsmarkedet, herunder dagpenge, efteruddannelse, orlov og beslægtede ordninger. Derfor omtales det nogle gange som et bidrag og andre gange som en skat. For din nettoløn er forskellen i praksis lille: am-bidraget reducerer din løn på samme måde som en flad 8 %-skat.
Der er som udgangspunkt ingen generel bundgrænse. Hvis din indkomst er am-bidragspligtig, er satsen den samme, uanset om du tjener DKK 5.000 i et fritidsjob eller DKK 5.000.000 som direktør. Den store nye undtagelse i 2026 er børn og unge, som først bliver omfattet fra starten af det år, hvor de fylder 18.
Sådan passer am-bidrag ind i den samlede skatteberegning
Det er vigtigt at forstå rækkefølgen. Am-bidrag bliver beregnet før den øvrige indkomstskat, og derfor ligger det også før bundskat, mellemskat, topskat og kommuneskat i regnestykket.
Bruttoløn
− ATP-bidrag
− Eget pensionsbidrag (hvis relevant)
────────────────────────────────────────
= Grundlag for am-bidrag
× 8 %
= Am-bidrag
────────────────────────────────────────
Restindkomst efter am-bidrag
− Personfradrag
− Andre fradrag
────────────────────────────────────────
= Grundlag for øvrig skat
× Bundskat + kommuneskat (+ mellemskat/topskat/toptopskat, hvis relevant)
= Indkomstskat
────────────────────────────────────────
Nettoløn = Brutto − am-bidrag − indkomstskat
Det betyder to ting. For det første bliver am-bidrag beregnet af et større beløb end den øvrige indkomstskat. For det andet bliver de statslige skattetrin opgjort på indkomsten efter am-bidrag.
Kort eksempel: En person med DKK 700.000 i bruttoløn betaler DKK 56.000 i am-bidrag. Herefter er der DKK 644.000 tilbage, og det er dette beløb, der bruges til at afgøre, om mellemskat og topskat bliver relevante.
2026-ændringen: børn betaler først am-bidrag fra det år, de fylder 18
Den største am-bidragsændring i 2026 handler om alder.
Fra og med 2026 skal du først betale am-bidrag fra starten af det år, hvor du fylder 18. Det er altså en kalenderårsregel, ikke en fødselsdagsregel.
Det har en vigtig praktisk konsekvens:
- Fylder du 18 år i 2027, betaler du ikke am-bidrag i 2026
- Fylder du 18 år i marts 2026, betaler du am-bidrag i hele 2026
- Fylder du 18 år i december 2026, betaler du stadig am-bidrag i hele 2026
Hvad betyder det i praksis?
Reglen er især relevant for:
- fritidsjob og lørdagsjob
- feriejob
- deltidsarbejde ved siden af skole eller uddannelse
- lønnet arbejde for unge, der bruger frikort
For en ung, der tjener DKK 80.000 i et fritidsjob i et år, giver fritagelsen en forskel på DKK 6.400, hvis vedkommende endnu ikke er omfattet af am-bidrag.
For arbejdsgivere og lønkontorer
Lønsystemer skal kunne håndtere aldersreglen korrekt. Har du medarbejdere under 18 år, er det værd at kontrollere, at lønsystemet ikke trækker am-bidrag for et år, hvor medarbejderen endnu ikke er omfattet.
Frikort og am-bidrag
Et frikort fritager dig ikke i sig selv for am-bidrag. Før 2026 kunne unge derfor godt undgå almindelig indkomstskat, men stadig betale 8 % i am-bidrag af lønnen. Fra og med 2026 gælder det ikke længere for børn og unge, som endnu ikke er nået til starten af det år, hvor de fylder 18.
I praksis betyder det, at en 16- eller 17-årig med frikort nu kan modtage løn uden både almindelig skat og am-bidrag, så længe personen ikke er nået til det kalenderår, hvor vedkommende fylder 18.
Hvad betaler du am-bidrag af?
Du betaler am-bidrag af en bred kreds af arbejdsindkomster. De mest almindelige eksempler er:
- A-indkomst (almindelig løn): løn, bonus, overarbejde, løntilskud, feriepenge og ferietillæg
- Personalegoder: fri bil, fri telefon, fri kost og logi og andre skattepligtige personalegoder
- Honorarer og B-indkomst: fx foredragshonorarer og engangsbeløb
- Bestyrelseshonorarer
- Overskud af selvstændig virksomhed
- Udenlandsk arbejdsindkomst, hvis den er omfattet af danske regler om am-bidrag
Hvad betaler du ikke am-bidrag af?
Ikke al indkomst i Danmark er am-bidragspligtig. Følgende indkomsttyper er blandt de mest almindelige undtagelser:
| Indkomsttype | Am-bidrag? |
|---|---|
| SU | ❌ Nej |
| Pension | ❌ Nej |
| Efterløn | ❌ Nej |
| Kontanthjælp | ❌ Nej |
| Revalideringsydelse | ❌ Nej |
| Ledighedsydelse | ❌ Nej |
| Fleksydelse | ❌ Nej |
| Dagpenge | ❌ Nej |
| Børn, der endnu ikke er nået til året, hvor de fylder 18 | ❌ Nej |
Det er derfor helt normalt, at studerende på SU, pensionister og personer på dagpenge ikke betaler am-bidrag af disse ydelser.
Am-bidrag af B-indkomst: dit eget ansvar
For almindelige lønmodtagere bliver am-bidrag trukket automatisk af arbejdsgiveren. For B-indkomst og honorarer fungerer det anderledes.
Har du fast B-indkomst, som er registreret i din forskudsopgørelse, bliver am-bidraget normalt indregnet i dine B-skatterater. Får du derimod et engangsbeløb, fx et foredragshonorar, skal du ofte selv sørge for betalingen via Skattestyrelsens løsning.
Har du både lønarbejde og selvstændig indkomst, kan am-bidrag derfor blive håndteret på flere måder i samme år.
Vigtigt i 2026: Aldersreglen gælder også her. Er du endnu ikke nået til starten af det år, hvor du fylder 18, skal du som udgangspunkt heller ikke betale am-bidrag af indkomst, der ellers ville være omfattet.
Am-bidrag og forskerskatteordningen efter § 48 E-F
Am-bidrag forsvinder ikke, bare fordi du er på forskerskatteordningen. Under ordningen er det stadig en del af den samlede flade beskatning.
Den samlede sats på 32,84 % består af:
- 8 % am-bidrag
- 27 % skat af A-indkomsten efter reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F
For indkomst, der er omfattet af ordningen, kan du ikke bruge de almindelige danske fradrag til at sænke skatten yderligere.
Sådan ser am-bidrag ud på lønsedlen
På en almindelig dansk lønseddel står am-bidrag som en selvstændig linje før A-skatten. Et typisk eksempel ser sådan ud:
Bruttoløn DKK 50.000
− ATP-bidrag DKK 99
− Eget pensionsbidrag DKK 2.000
────────────────────────────────────────────────
Grundlag for am-bidrag DKK 47.901
− Am-bidrag (8 %) DKK 3.832
────────────────────────────────────────────────
A-indkomst DKK 44.069
− A-skat DKK 14.xxx
────────────────────────────────────────────────
Nettoudbetaling DKK 30.xxx
Er du ikke omfattet af am-bidrag endnu på grund af aldersreglen, vil linjen enten stå til DKK 0 eller slet ikke blive beregnet i samme form.
Hvad koster am-bidraget reelt?
Formelt koster am-bidrag 8 %. Men den økonomiske effekt er lidt mindre end det umiddelbart ser ud til, fordi din øvrige indkomstskat bliver beregnet af et lavere beløb bagefter.
Hvis du fx tjener DKK 10.000 ekstra og betaler DKK 800 i am-bidrag, falder dit grundlag for den øvrige skat samtidig med DKK 800. Derfor er den reelle nettovirkning lavere end DKK 800, fordi en del af beløbet bliver "hentet hjem" gennem lavere efterfølgende skat.
Det ændrer ikke ved, at am-bidraget bliver trukket først. Men det forklarer, hvorfor det samlede marginale skattetryk ikke bare kan findes ved at lægge alle procentsatserne sammen ukritisk.
Am-bidrag vs. ATP — hvad er forskellen?
Am-bidrag og ATP bliver ofte blandet sammen, især hvis man er ny på det danske arbejdsmarked.
| Am-bidrag | ATP | |
|---|---|---|
| Hvad er det? | Arbejdsmarkedsbidrag | Arbejdsmarkedets Tillægspension |
| Sats | 8 % af relevant indkomst | Fast bidrag |
| Hvem betaler? | Medarbejderen | Medarbejder og arbejdsgiver |
| Hvornår trækkes det? | Efter ATP og eget pensionsbidrag, før øvrig skat | Tidligt i lønbehandlingen |
| Hvad går det til? | Offentlige arbejdsmarkedsudgifter | Din personlige ATP-opsparing |
ATP er altså en pensionsordning med faste bidrag. Am-bidrag er derimod en procentsats, som går ind i den samlede finansiering af arbejdsmarkedets ordninger.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg er 17 år og begynder at arbejde i 2026. Skal jeg betale am-bidrag?
Det afhænger af, hvornår du fylder 18. Hvis du først fylder 18 i 2027 eller senere, betaler du ikke am-bidrag i 2026. Hvis du fylder 18 på et tidspunkt i 2026, er du omfattet fra starten af 2026.
Jeg fylder 18 i marts 2026. Skal jeg først betale am-bidrag fra min fødselsdag?
Nej. Reglen følger kalenderåret. Fylder du 18 i 2026, betaler du am-bidrag i hele 2026.
Jeg får både løn og SU. Betaler jeg am-bidrag af begge dele?
Nej. Du betaler am-bidrag af lønnen, men ikke af SU.
Jeg er selvstændig og har også et deltidsjob. Betaler jeg am-bidrag af begge dele?
Ja, som udgangspunkt betaler du am-bidrag af både lønindkomst og overskud af virksomhed, hvis indkomsten er omfattet af reglerne.
Er am-bidrag et fradrag på årsopgørelsen?
Nej. Det er ikke et fradrag, du selv kræver. Det bliver trukket før den øvrige skatteberegning.
Hvorfor kaldes am-bidrag nogle gange en skat og andre gange et bidrag?
Fordi den juridiske klassifikation og den praktiske virkning ikke er helt den samme. I praksis fungerer det som en flad skat på arbejdsindkomst.
Jeg bor i Sverige og arbejder i Danmark. Skal jeg betale am-bidrag?
Det kan du som udgangspunkt godt være forpligtet til, hvis du arbejder i Danmark og indkomsten er omfattet af danske regler om am-bidrag. Dobbeltbeskatningsoverenskomst og konkret skattepligt kan dog påvirke resten af skattebilledet.
Se, hvordan am-bidrag påvirker din nettoløn
Samspillet mellem am-bidrag, skattetrin og fradrag gør, at din reelle nettoløn næsten altid afviger fra det, du får ved bare at lægge procentsatser sammen. Den sikreste måde at se din faktiske nettoløn på er at regne hele forløbet igennem.
👉 Beregn din nettoløn i 2026 — inkl. am-bidrag →
Denne artikel er generel information og er ikke personlig skatterådgivning. Regler om am-bidrag, B-indkomst og grænseoverskridende forhold kan være komplekse. Kontrollér altid din konkrete situation på skat.dk eller hos en kvalificeret rådgiver.
Relaterede sider:
- Skattereform i Danmark 2026 — hvad ændrede sig, og hvad betyder det for dig?
- Skattetrin i Danmark 2026 — bundskat, mellemskat, topskat og toptopskat forklaret
- Fradrag i Danmark 2026 — den komplette guide
- Expat-skat i Danmark 2026 — forskerskatteordningen forklaret
- Er du vinder eller taber i skattereformen 2026?